Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Kl. 03.05
Det kattens liv

The Diner - et nyt led i kæden (3:5)

I dette afsnit er Nipper og Mos ankommet til USA og klar til at starte deres roadtrip, hvor de skal indsamle ny inspiration og købe udsmykning til The Diner FIFTY NINE. De starter i New York, hvor de besøger en af de mest populære dinere i byen og får et pust af det pulserende og kontrastfyldte byliv på Manhattan.

Herefter går turen videre til Adamstown, som kaldes The Antigues Capital, hvor Nipper og Mos sætter jagten ind for at finde de første genstande, som skal pryde den nye diner, inden kursen sættes mod Washington. I Washington bliver det både til et besøg på Arlington Cemetery og en rundtur til byens mest kendte turistattraktioner, som The Capital, Lincoln Monumentet og Det Hvide Hus, inden Nipper og Mos skal mødes med den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Laurie Fulton.

I serien ”The Diner – et nyt led i kæden” følger dk4 etableringen af The Diners nye restaurant ved motorvejsafkørsel 59 nord for Vejle – The Diner FIFTY NINE. Makkerparret bag The Diner er de to forretningsmænd Lars Been Nipper og Morten Schaumann, som til dagligt kun omtales Nipper og Mos. Sammen har de startet The Diner, som er en amerikansk inspireret 50’er-diner, og deres store drøm er at udvide konceptet til en landsdækkende franchise-kæde. dk4 er med hele vejen fra den eksisterende bygning rives ned, over turen til USA, hvor der skal indsamles ny inspiration og købes udsmykning til den nye restaurant, til The Diner FIFTY NINE slår dørene op for de første kunder. Samtidig giver Nipper og Mos dk4s seere et unikt indblik i hele historien og tankerne bag The Diner.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.